| Officialplan - opdateret d. 31/1-12 | Aktuelle HBC-kampe | Alle HBC-hold og puljer | Horsens Pirates på Dameligaen.dk |
Opgaver for HBC
Banko
| Danmark på 11.-pladsen ved B-EM i basketball for U16 kvinder |
| Nyheder - Bredde |
| Skrevet af Jørn Bonde |
| Onsdag, 24. august 2011 21:19 |
|
Det danske landshold med HBC’erne Sarah Bersang og Eva Bonde startede ellers flot og blev nr. 2 i sin gruppe (D) i grundspillet efter et enkelt nederlag, nemlig mod Tyskland. Cifrene her blev 55-61, efter at Danmark undervejs i kampen havde været ca. 20 p. bagud. Resultatet var bemærkelsesværdigt, også i lyset af, at Tyskland 10 spilledage senere vandt EM ved at besejre England i finalen!
I mellemspillets første kamp besejrede vi værtslandet Rumænien. Mod Litauen tabte vi med kun 3 p. – så det var næppe forkert at tro på, at vi skulle spille kvartfinale. Sidste kamp i mellemspillet mod Bulgarien tabte vi. I de tre første quarters var kampen meget lige, og stillingen ved starten af 4. quarter var 50-48 til Bulgarien. Men så satte de sig på scoringerne, og Danmark tabte med 57-67. Alt i alt var der dog fortsat optimisme i den danske trup.
Da Schweiz tabte til Rumænien i den sidste af mellemrundens kampe, glippede Danmarks chance for at komme i kvartfinalen, og vi måtte se os henvist til pladserne 9-12.
Første kamp i denne klassifikationsrunde, mod Estland, blev tabt 51-59.
Så var der kun 11.-12.-pladsen at kæmpe om, og her gav Schweiz os uventet stærk modstand, Hvor vi i grundspillet havde slået dem ubesværet og overbevisende med 64-48, var Danmark nu ved halvleg bagud 36-40. Men knap fire minutter inde i 3. quarter havde vi udlignet til 40-40 og førte resten af kampen, som endte 70-60.
Resultatmæssigt blev det altså en 11.-plads, og kun sejre tæller.
Men sportsligt gik det egentligt bedre end denne 11.-plads.
EM-vinderen Tyskland tabte vi til med kun 5 p. i grundspillet.
Litauen, som vi tabte til i mellemspillet med kun 3 p., endte på 5.-pladsen.
Rumænien, som vi slog i mellemspillet, blev nr. 8.
HBC-spillere i kamp
Eva Bonde var på banen i syv af de otte kampe. I alt scorede hun syv points, lavede 20 rebounds, syv assists og en steal.
I gennemsnit spillede hun godt 12 minutter pr. kamp. Længst spilletid fik Eva i kampen mod Bulgarien, nemlig 23 minutter. Her scorede hun fem points og lavede fire rebounds. Hun blev taget ud med fire fejl.
Sarah Bersang spillede seks kampe og scorede i alt 18 points, lavede syv rebounds, tre assists og tre steals.
I gennemsnit fik hun godt seks minutter pr. kamp, længst i kampen mod Irland, hvor Sarah på 12 minutter scorede otte points. Her blev hun også noteret for tre fejl.
Nu venter 14 dages total træningspause, påbudt af landstræner Mogens Tygesen, før de to spillere starter baskettræningen på HBCs 1. divisions- og Ynglinge Damehold og den fysiske træning hos Fitnees.
Aabyhøj-spiller var fjerde-mest scorende
”TP” fra Aabyhøj - Sofie Tryggedsson Preetzmann - scorede i sine otte kampe i alt 133 p., eller 16,6 p. i gennemsnit pr. kamp. Det gav hende en flot 4.-plads blandt samtlige spillere fra de 15 deltagende nationer. Klubkammeraten Kia Fisker kom på 26.-pladsen med sine i alt 75 p., eller 9,4 p. pr. kamp.
Den mest scorende spiller ved årets EM var bulgareren Borislava Hristova. Hun opnåede 197 p. i alt, eller 24,6 p. pr. kamp.
Finalisterne rykker op
EM (B) for U16 kvinder med deltagelse af Danmark og 14 andre nationer blev spillet i Arad i det vestlige Rumænien 11.-21. august. Ved EM 2012 er dette års finalister Tyskland og England rykket op i den såkaldte Division A – som det i øvrigt sker for de danske U18 herrer.
Samtidig med EM (B) er EM (A) blevet afviklet i Cagliari i Italien med 16 deltagende nationer, blandt dem nabolandet Sverige, som endte på en 8.-plads.
Danmarks kampe
Grundspillet:
11.08.
|
Design af Michael Lunde

