| Officialplan - opdateret d. 31/1-12 | Aktuelle HBC-kampe | Alle HBC-hold og puljer | Horsens Pirates på Dameligaen.dk |
Opgaver for HBC
HBC kan rigtig godt bruge din hjælp til forskellige opgaver, hvor der tjenes penge ind til klubben.
Glade P-vagter ved Bon Jovi-koncerten 19. juni 2011.
Banko
| Lemvig - Horsens Pirates |
| Nyheder - Horsens Pirates |
| Mandag, 7. marts 2011 07:51 |
|
Endnu engang blev det et tæt opgør mellem Lemvig og Horsens Pirates, da de to hold mødte hinanden lørdag eftermiddag i vestjyskBANK Arena.
Inden kampen stod det klart, at Lemvig måtte undvære Rebecca Kielpinski, som blev skadet for en uge siden i kampen mod Hørsholm. I hendes fravær blev det Tine Kristiansen, Michelle Dyer og Berit Schelde, som på skift fik til opgave at stoppe Horsens profil under kurven, Jessica Smith. Den opgave blev løst pænt, selvom hun i dele af kampen udnyttede sin fysik godt, og kom til nemme scoringer.
Men Horsens var generelt opsatte på at få en sejr med hjem fra Lemvig, og de satte sig på meget af spillet fra start. Med stor effektivitet i angrebsspillet fik gæsterne et overtag, som førte til et lille forspring. Først sidst i perioden kom Lemvig bedre med, og en god afslutning af Lauren Beckley i sidste sekund betød, at Lemvig blot bar bagud 18-23 efter første periode.
Horsens, og særligt Jessica Smith, tog teten igen i anden periode, og på kort tid er afstanden øget til 18-28. Langsomt kommer Lemvig dog ind i kampen igen og får stabiliseret spillet. Det er dog stadig gæsterne, der kommer nemmest til pointene. Julie Ravn er med sine skud et godt supplement til Jessica Smith under kurven, men Lemvig kæmper på den anden side godt og holder sig på den måde inde i kampen. Ved halvleg er Horsens dog stadig foran 34-42, og der er op ad bakke for hjemmeholdet.
Efter pausen får Lemvig dog bedre styr på spillet i begge ender af banen, og langsomt skæres afstanden ned. Med 4 minutter tilbage af perioden er stillingen 47-51, og man fornemmer at hjemmeholdet for alvor er ved at få fat. I de sidste minutter af perioden har begge hold svært ved at få helt åbne chancer, men det lykkes alligevel for Lemvig at komme på 55-57 inden perioden slutter.
Efter en god første halvleg er Jessica Smith forsvundet noget ud af spillet, hvilket særligt skyldes at Lauren Beckley lukker godt af forsvarsmæssigt. Horsens mangler alternativer angrebsmæssigt, og da både Jessica Smith og Charmaine Ferguson kommer på 4 fejl bliver situationen ikke bedre for gæsterne. Midt i perioden er stillingen helt lige med stillingen 64-64, og man fornemmer at kampen vindes af det hold, som herfra får overtaget. 3 point af Karina Pedersen giver endelig Lemvig føringen med 69-67, og da Mie Burlin kort efter sætter endnu en af sine i alt seks 3ere til 72-69 er Lemvig for alvor på rette vej. Horsens giver sig dog ikke så nemt, og begge hold kæmper indædt videre. Med 1 minut igen er Lemvig foran 74-71, og kort efter rammes Jessica Smith af sin 5. fejl. Lemvig scorer kampens sidste to point og vinder 76-71 efter en kamp, hvor tålmodighed bliver belønnet. For Lemvig var sejren særlig vigtig p.g.a. savnet af Rebecca Kielpinski. Men andre tog ansvar, og holdet løftede sig gennem kampen. Horsens lignede længe en vinder, men måtte til sidst give sig. De fik dog sat en tyk streg under, at afstanden mellem holdene i Dameligaen ikke er stor, og der er grund til at se frem mod slutspillet med stor spænding.
Lemvigs point: Lauren Beckley 28p (12 reb), Mie Burlin 22p, Ivana Udovalieva 11p, Karina Pedersen 7p, Michelle Dyer 6p, Berit Schelde 2p
Horsens point: Jessica Smith 17p (10 reb), Charmaine Ferguson 15p, Julie Ravn 13p, Emma Dorph 9p, Kaja Laursen 7p, Anna-Helene Eskholm 7p, Astrid Gadeberg 3p
Tilskuere: 85 |
Design af Michael Lunde

