Opgaver for HBC
Nye udfordringer i 2013.

Vi skal bruge 10 hjælpere til Aarhus Halvmarathon den 9. juni 2013. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, det bliver en god dag med sjove opgaver og masser af god stemning. Fra den 26. til den 28. juli går det løs igen med Horsens Kræmmermarked 2013, hertil skal vi bruge mellem 20 og 25 hjælpere, så meld dig under fanerne, så hurtigt du kan.
Banko
| Nyt mandskab på Piratskuden |
| Nyheder - Horsens Pirates |
| Torsdag, 5. Juli 2012 07:57 |
|
”Flere af de spillere, som har været med i mange år, er nået dertil, hvor der sker helt nye ting i deres liv, og det sætter sine spor på Pirat-holdet,” fortæller HBC’s bestyrelsesformand Lene Bonde og fortsætter: ”Da vi sammen med Sonny kiggede på det unge hold, vi har til næste år, blev vi enige om, at den opgave, der tegnede sig, ikke lige lå til højrebenet for den type træner, som han er. Han foreslog derfor, at vi kontaktede Martin Madsen.”
Trænerskifte
Martin Madsen har en stærk idrætsfaglig baggrund både teoretisk og praktisk, og han er derfor ifølge HBC’s eliteudvalg det oplagte valg til opgaven med at udvikle de unge spillere og skabe et nyt hold stort set fra bunden. Han har i de foregående sæsoner været hjælpetræner på piratholdet og kender derfor en del af pigerne.
”Sonny har gjort det knaldgodt som træner for Piraterne i tre sæsoner, og vi har været utroligt glade for hans indsats. Ingen skal derfor være i tvivl om, at vi skilles i den bedste forståelse,” siger Lene Bonde.
Gamle Pirater får børn, hus og job
Piraterne har måttet sige farvel til Kaja Lauersen, som har spillet på holdet, siden hun var 15 år. Kaja venter barn nummer to og tager derfor en pause. En anden mangeårig spiller, Anna Helene Eskholm, mener, at hun har nået en alder, hvor det er naturligt at trække sig tilbage fra den aktive karriere, og sammen med veninden Charmaine Ferguson, der har spillet hos Piraterne i to sæsoner, har hun kastet sig ud i boligkøb og -renovering.
To andre trofaste Pirat-piger, Katrine Qvist og Josefine Sørensen, er blevet færdige med deres uddannelse og har fået drømmejobbet – i København. Henholdsvis som biotekniker og politielev.
”Og Emma Dorph har fået mulighed for at læse et semester af sit medicinstudium – i Australien. Det kan man jo ikke sige nej til, men vi regner da med, at Emma går om bord hos Piraterne igen i sæsonen 2014,” siger Lene Bonde.
De Pirater, som udgør næste sæsons hold, er derfor unge, og for fleres vedkommende uden erfaring fra dameligaen. En af dem med længst anciennitet er Sofie Frandsen, som har været ude at rejse i denne sæson, men som Piraterne håber at se tilbage i flokken til august sammen med Isabella Duffill, som tidligere har spillet på holdet, men som tog en pause i sidste sæson.
De nye er klar – og der er ledige pladser
Foruden Sofie har de nyudklækkede studenter, Rebecca Houmøller, Julie Ravn, Emily White samt Isabella Duffill ligaerfaring. Sarah Bersang og Eva Bonde debuterede i dameligaen i den forgangne sæson og fik et par kampe, mens Julie Gravesen er et ubeskrevet blad i liga-sammenhæng.
”Til gengæld er vores unge Pirater usædvanligt tændte på opgaven, og med Martin Madsens passion og de visioner, som han og eliteudvalget har, tror jeg på, at det bliver et af de mest udviklende hold at spille på overhovedet,” siger Lene Bonde.
Den store udskiftning betyder, at der er god plads på bænken, så Martin Madsen vil gerne høre fra spillere, som kunne tænke sig en sæson hos Piraterne. |
Aflysninger
Højvanghallen
Aflysning i Højvanghallen onsdag d. 3. april.
Design af Michael Lunde

