logo logo logo


|      Officialplan - opdateret d. 31/1-12       |       Aktuelle HBC-kampe       |       Alle HBC-hold og puljer       |       Horsens Pirates på Dameligaen.dk       |      


Horsens Pirates 82 - 48 BK Amager
Nyheder - Nyheder
Tirsdag, 13. oktober 2009 20:46
Kampreferat ved Henrik Niebuhr

En kamp der begyndte tæt, men endte med en overraskende stor sejr til hjemmeholdet. Amager mødte op uden Emilie Ramberg og var derfor naturligvis svækket. Amerikanske Sydney Scott måtte også nøjes med at se på, da hendes licens endnu ikke var på plads.
Første periode er meget lige og begge hold spiller i et højt tempo. Horsens er et lille skridt foran, det meste af perioden, der ender 17-15 til piraterne.


2. periode domineres af Horsens´ Julie Ravn. Med 3/3 bag 3p-linien er hun kraftigt medvirkende til at hjemmeholdet kan opbygge et lille forspring før pausen. For Amager er det Sussie Kruuse og Ida Madsen der scorer pointene. Stillingen er 32-23.

Horsens kommer meget fokuserede ud til 3. periode. Aggressivt forsvar giver mange fastbreaks og ikke mindst Kaja Lauersen med 8p og Emma Kiis med 10p udnytter mulighederne. Piraterne trækker fra til stillingen 61-29.

I 4. periode er det de unge spillere, på begge hold, der viser at talentet sagtens rækker til Dameligaen. For Horsens er det Julie Ravn med endnu en treer og Rebecca Houmøller med 9p der viser vejen. For Amager er det trioen Maria Brask 5p, Christina Petersen 5p og Lotte Tobiasen 7p der svarer igen. Kampen ender 82-48.

Topscorere for Horsens: Emma Kiis 17p og Julie Ravn 14p.
Topscorere for Amager: Sussie Kruuse 9p og Lotte Tobiasen 8p.
 

Facebook


Design af Michael Lunde