| Officialplan - opdateret d. 31/1-12 | Aktuelle HBC-kampe | Alle HBC-hold og puljer | Horsens Pirates på Dameligaen.dk |
Banko
| Non-Stop Shooting gav knap 21.000 kr. |
| Nyheder - Bredde |
| Skrevet af Jørn Bonde |
| Onsdag, 8. september 2010 19:40 |
|
Knap 21.000 i netto-indtægt, en masse sjov hvor blandt andre borgmester Jan Trøjberg deltog, synlighed for sporten, klubben og vore sponsorer – og måske en spillertilgang.
Det er Non-Stop Shooting lørdag 04. september i den korte version.
En stor, stor tak til alle, som trodsede kulden og mødte op!
Se alle billederne under Galleri.
Klik "læs mere" for den fulde historie.
Jan Trøjborg – prøvede sine evner på kurven.
Han er nok bedst som borgmester…
Den lange version handler om et nyt koncept i år, hvor CityHorsens havde inviteret HBC til at være med i Sport & Fritid, et initiativ, hvis formål er at skabe liv og omsætning i gågaden på en lang lørdag.
De foregående år har klubben stået solo på gågaden en af de første lørdage i august. Nu var det den første lørdag i september, en solskinsdag med en blæsende kold vind, og HBC var én blandt mange andre foreninger og fritidstilbud.
Men HBC’erne klarede både septemberkulden og konkurrencen fra de andre overbevisende.
HBC var sjovest på gågaden
Vi kan uden at prale sige, at HBC var det sjoveste og mest dynamiske indslag af alle, og derfor tiltrak flest tilskuere i de i alt fire timer, Sport & Fritid varede.
Hos os skete der noget hele tiden – ikke mindst takket være speakeren, radiomanden Allan Larsen, som udfordrede nærmest alle inden for synsvidde:
Han varmede op med Horsens Pirates headcoach Sonny Madsen, som stod på nabostanden hos Fitnees.
Sonny vandt stort.
Men nu var Allan altså varm, så han besejrede ret nemt borgmester Jan Trøjborg, som tilfældigt kom forbi, men ikke kunne afslå Allans udfordring.
Om borgmesterens gode oplevelse, følg linket til hans hjemmeside her:
Næste gæst hos den vovemodige speaker var Jørn Simmenæs fra EventHorsens. Her vandt Allan igen.
Sidste udfordring gjaldt Emma Dorph. Der burde jo være klasseforskel, men Emma vandt med kun 6 p.
Efter dysten så hun sig forvirret omkring – ku’ det da passe? - og fik forklaringen:
Astrid Gadeberg havde hjulpet Allan med mange gode skud, uden at Emma havde bemærket det. For hun havde rigeligt at gøre med at koncentrere sig om sine egne.
Meget vigtigt var det, at Emma i det samlede vandt over headcoach Sonny Madsen, idet hun scorede to stk. mere end han. Vi kan derfor konstatere, at Piraternes kaptajn vandt håneretten.
Netto knap 21.000 kr.
Så intens var spændingen omkring Allan Larsen og hans modstandere, at man nærmest glemte hovedaktiviteten, straffeskudskonkurrencen.
Her havde syv piger samlet sponsorater for i alt 26.000 kr. excl. moms og skulle lægge flest muligt bolde i kurven i løbet af 20 minutter. Hver scoring udløste 10 kr., med et maksimum på 1000 kr. pr. sponsorat.
Top 3 var Eva med 283 scoringer, Karoline med 265 og Signe med 245.
Når udgifterne til speaker, anlæg, trøjer m.v. er trukket fra, ender vi med knap 21.000 kr., hvoraf 80 pct. går til Junior Damer og Piger og skal bruges til bl.a. stævnedeltagelse.
De sidste 20 pct. går til klubkassen.
Nye medlemmer? Jo da
Til den ene side af de to konkurrence-kurve stod Louise Duffill og et par piger og gjorde god reklame ved at invitere de yngre aldersgrupper til skud på en minikurv – og til nogle omgange gratis træning i hallen. Hun og pigerne kunne også uddele foldere med træningstider samt gavekort til en drikkedunk i Stadium som belønning for de afgivne skud.
Til den anden side var en skrøbelig pavillon opstillet. Her stod andre fra klubben klar til en snak om klub, hold og træning med alle interesserede. Her var hovedlageret af info-foldere og gavekort, og her var der bolcher fra OK, så længe lageret rakte.
Ude på gaden, ja, overalt myldrede det med glade HBC’er, ikke mindst Piraterne, så næsten ingen børn og unge slap forbi uden at få stukket en folder i hånden og blive spurgt, om de kunne tænke sig at prøve basketball.
I skrivende stund (onsdag) har vi set et par nye børneansigter ved træningen. I ugens løb ser vi forhåbentlig flere.
Vi skulle også gerne se nogle af de unge VIA-studerende, som virkede meget interesserede.
En stor, stor tak
Og til sidst: En stor, stor tak til
- de syv piger, der samlede sponsorkronerne
- de ekstra piger, der mødte op som skytter
- alle øvrige, som trodsede kulden og var med til at skabe en helt fantastisk stemning!
Se Non-Stop billeder under Galleri.
|
Design af Michael Lunde

