|
Nyheder -
Horsens Pirates
|
|
Skrevet af Dameligaudvalget
|
|
Torsdag, 29. Juli 2010 17:49 |
|

Rebecca Houmøller er på mange måder stadig en ny pirat. Hun var utrolig uheldig med skader i sidste sæson, men vi håber allesammen at se hende på banen i løbet af efteråret. Rebecca er et meget stort talent, og vi er meget spændte på at se hvad Rebecca kan tilføje holdet i år. Hun er en snedig ræv på banen, der har en rigtig godt basketforståelse. Rebecca kunne være en mulighed som erstatning for Josefine Sørensen som holdets pointguard.
Navn: Rebecca Houmøller
Alder: 05.05.92
Højde: 175 cm.
Nummer: 8
Position: guard/forward
År spillet: 10
Tidligere klubber: Åbyhøj, Viby, Hjemly
Evt. Landsholdskampe: Ungdomslandsholdskampe (træningskampe) mod fx Irland, Holland og Sverige.
Hvad mener du selv er din største styrke på banen? At jeg forstår basketball, både at tænke basketball og føle basketball. At jeg spiller for at vinde og for at udvikle mig selv - og samtidig forstår, at basketball er en holdsport.
Forventninger til dig selv og til holdet den kommende sæson? At jeg kommer godt igennem min genoptræning og bliver klar på den hurtigste og bedste måde – og at jeg sørger for at passe på mig selv, så jeg ikke bliver alvorligt skadet igen. Jeg forventer at holdet klarer sig bedre i ligaen end vi gjorde det sidste sæson, at vi spiller mere sammen som et hold og går længere end talentet rækker – nemlig så langt som viljen rækker.
Hvad er dine fremtidsplaner? At blive i klubben til jeg er færdig med mit gymnasium-forløb i Århus – og derefter må jeg se hvor jeg havner. Men basketball skal i hvert fald være en del af mit liv så længe min krop tillader det.
Hvad laver du udover basket? Går i skole, nyder mine venskaber fra før og nu, er kreativ, smiler og spiser kage.
Yndlingskage? der er mange, men hindbærsnitten må alligevel tage guldet. Eller kæmpetrøfler, de er altid et hit.
|